En stor del af vores adfærd som mennesker sker uden vores bevidste tænkning og er styret af vores underbevidste og ubevidste sind. Behandling under hypnose sigter mod at arbejde direkte med det underbevidste og ubevidste og derigennem påvirke følelser, tanker og adfærd, så vi kan lave en ændring og dermed en udvikling.
Et effektivt værktøj
Tilladende hypnose (modsat dikterende hypnose) er et effektivt værktøj til at komme hurtigt ind og arbejde med menneskers adfærd, og det er utrolig brugbart til at komme ind bag problemerne. Det er en enkel måde at slippe af med fobier, angst, stress, ikke-støttende vaner m.m. Og hvis du ønsker at styrke dit selvværd og din selvtillid, slanke dig ol., så er det også effektivt til det. Dikterende hypnose, hvor man styrer menneskets adfærd for at bryde et mønster, bruges, hvis du har en vane, der ikke er god for dig, og som du skal lægge fra dig f.eks. for dit helbreds skyld – det kan være rygestop, alkohol- og stofafvænning.
Hypnose – hvordan foregår det?
Den første session starter altid med forståelse af problemet og coaching, idet hypnose oftest virker bedst med dine egne ord. Når problemet og målet er skitseret, kan hypnosen gå i gang. Du vil ofte opleve, at du vil kunne huske en del af hypnosen, og du kan glide lidt ud og ind af, hvad du opfatter som bevidsthed. Det er helt normalt. Alt efter det problem, du vil arbejde med, tager forløbet fra 1 til 10 gange. Eksempler på løste problemer og udvikling for vores klienter:
- Bedre selvværd og selvtillid
- Højdeskræk
- Eksamensskræk
- Flyskræk
- Rygestop
- Slankning
- Angst/social fobi
- Stress
- Depression
- Glæde og balance
- Fiskefobi
- Bedre golfslag
- Mentaltræning ved elitesport
- Mentaltræning til jobsamtaler
- Mentaltræning til dating
- Fokus væk fra tinnitus.
Når du ikke bør bruge hypnose – eller skal overveje det ekstra
Hvis du har smerter i dit bevægeapparat, kan vi ikke anbefale at fjerne fokus på dem, da du derved vil kunne glemme at træne, som kroppen har brug for. Desuden er det ikke en god idé at benytte sig af hypnose, hvis du har en diagnose med borderline, skizofreni, bipolar lidelse eller demens. Hvis du har en diagnose som ADHD eller autisme, så kan det være svært at komme i hypnose, da behovet for kontrol er ekstra stærkt, men du ved det først, når du har prøvet hypnose.
Kontakt Sus Møller-Dinesen, hvis du ønsker at bestille en tid til hypnose: sus@getbetterconsulting.dk eller 2449 8493.